Spaghettigudstjenester

Kært barn har mange navne

Mad og messe. Sutter og salmer. Gud og grød.

I Præstevang hedder det spaghettigudstjeneste.

Engang fik vi altid spaghetti og kødsovs. Det får vi ikke mere. Men navnet beholder vi. Indholdet ændrer vi heller ikke på.

”Vi begyndte til babysalmesang i Præstevang Kirke i 2017, og derigennem blev vi opmærksomme på spaghettigudstjenesterne. Vi troede, at vi skulle have spaghetti, første gang vi kom, men der blev serveret lækre frikadeller. Det er skønt som børnefamilie at komme til en lille hyggelig sammenkomst i kirken. Vi mødes med både venner og andre børnefamilier til en lille gudstjeneste i børnehøjde, hvor der bliver talt om Gud, lys og mørke, udarbejdet kærlighedshjerter og sunget salmer. Børnene bliver inddraget til fulde, og det er tydeligt, at både store og små er meget fascinerede af stemningen, kirkeklokkerne og orglet. Der er en helt speciel ro, når børnene er i kirkerummet - så meget ro som der nu kan være med børn! Der er plads til alle. Efter den lille gudstjeneste er der fællesmad, og hurtigt efter maden løber børnene og leger sammen - de lidt større børn hygger sig med de små. Det er dejligtJ Det er skønt at tale med andre børnefamilier fra lokalområdet, og der bliver vendt både børnehave, skolevalg og sjove historier fra hverdagslivet mellem de fremmødte. Vi glæder os meget til at skulle til spaghettigudstjeneste igen.”

Henriette Dittmer, mor til Laura på 3 år og Astrid på 6 mdr.  

 

Velkommen til store og små, forældre og bedsteforældre, venner fra børnehaven og skolen.  

Alle er velkommen.

22. september, 20. oktober og 18. november.

kl. 17.30 - senest kl. 19.

Gudstjenester for børnefamilier

12jan kl. 17:30

Spaghettigudstjeneste

Spaghettigudstjeneste v. Annemarie Lund og Andreas Riis Damgaard

En kort gudstjeneste …

12jan kl. 17:30