Når en person er død, skal de efterladte senest to hverdage efter dødsfaldet, anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde boede.
Dette gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af folkekirken.De pårørende har ret til selv at tage hånd om det rent praktiske, det vil sige papirer, pyntning af kirken og sågar transport af afdøde. De fleste vælger dog at tage imod hjælp fra en bedemandsforretning til én eller flere af disse opgaver.
Tidspunktet for en begravelses-højtidelighed skal altid aftales via personlig kontakt med præsten.
En samtale med præsten finder som regel sted forud for begravelsen.
Samtalen vedrører blandt andet højtidelighedens forløb, herunder hvilke salmer, der skal synges. Et centralt spørgsmål er også om afdøde skal jordfæstes/begraves eller kremeres/brændes. Udgangspunktet er, at man altid så vidt muligt skal følge afdødes egne ønsker.
Man kan altid henvende sig til præsten eller kordegnen med sine spørgsmål og tanker. Ikke kun i forbindelse med et dødsfald, men også i tiden efter dødsfaldet.
Ikke-kirkelig begravelse
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, vil dette normalt blive fortolket og respekteret som et ønske om, at afdøde ønskede en borgerlig bisættelse/begravelse - d.v.s. ikke ønskede bisættelse/begravelse fra en kirke og ikke ønskede en præsts medvirken.