Hvad er sandhed

Nye og forfriskende læsninger af Johannesevangeliet tager udgangspunkt i så forskellige kontekster, som samtidens filosofi og retorik og nutidens kirkelige brug af teksterne

At Det Nye Testamente indledes med fire udgaver af den samme overordnede fortælling om Jesus, er et stilistisk træk ved Bibelen, som ikke i øvrigt ses så ofte. I hvert fald ikke før, den moderne leg med flere fortællerstemmer, og dermed flere versioner af den samme historie, blev en måde at angive, at sandheden er en størrelse, der ikke uden videre lader sig indfange og begrænse. I denne bog er det netop sandheden og problemerne med at indfange den, der er udgangspunktet, nærmere bestemt sandheden om Johannesevangeliet. Sagen er, at også artiklernes læsninger af det samme evangelium er vidt forskellige og peger i mange – ja, vidt – forskellige retninger, hvis ikke de indbyrdes direkte modsiger hinanden.

Forskellige nye vinkler
Seks forskellige, unge nytestamentlige forskere giver i løbet af bogens otte kapitler deres bud på, hvordan Johannesevangeliet kan læses. Først præsenteres læseren for Jesper Tang Nielsens strukturalistiske læsning af korsmærkernes funktion. Hans pointe er, at Jesus’ død i Johannesevangeliet (konkretiseret i mødet med hullerne i Jesus’ hænder) har den funktion at gøre Guds sande væsen kendt for læseren.  Herefter går det slag i slag gennem bogen og gennem evangeliet med vinkler som Moses’ funktion for fortællingen, det johannæiske, fornuftige, opgør med overtroen, Jesus’ afskedstales lighed med andre afskedstaler og en undersøgelse af forholdet mellem fader, søn og ånd.

Skaber lyst til at læse mere
Kendetegnende for samtlige læsninger er, at de ikke kun er skrevet af unge forskere, men også forekommer friske i deres vinkler og ofte også i deres greb. De er interessante, velskrevne og helt i tråd med bogens intentioner giver de lyst til at læse mere. Ærgerligt er det herfra kun, at redaktionen har valgt at lægge ud med det kapitel, der umiddelbart forekommer mest traditionelt og samtidig er sværest at dechifrere, med mindre man bliver grebet af kodesprogstydnings-trang.

Den kirkelige Johannes
Fremhæves skal samtidig en herfra set ny tendens til at trække tråde til kirke og gudstjeneste gennem bogens forskellige kapitler. Kasper Bro Larsen gør opmærksom på afskedstaleteksternes placering i folkekirkens tekstrække mellem påske og pinse, der ofte har givet anledning til forundring, men ifølge Larsen giver ny og god mening på baggrund af en sammenligning med andre samtidige afskedstaler. Og et kapitel er helt og aldeles helliget den kirkelige Johannes. Altså de tekstudvalg fra evangeliet, der er med i de to tekstrækker, samt deres samspil med rækkernes øvrige tekster. Det gøres uden tøven, hvilket måske er et udtryk for, at frygten for at blive beskyldt for uvederhæftighed, så snart ordet kirke blev nævnt i den teologisk-akademiske sammenhæng, som stadig huserede, mens undertegnede selv var studerende, tilsyneladende er drevet over. Ah!

Nye horisonter
Endelig skal det nævnes, at bogen er udstyret med, hvad der herfra set kan betragtes som to bonuskapitler. De er skrevet af bogens to redaktører, Gitte Buch-Hansen og Christina Petterson, som ud over bonussen har to andre læsninger med i samlingen. Bonussen falder herfra set en smule uden for de øvrige kapitlers sigte, men viser andre måder at bruge Johannesevangeliet på. Kapitlerne, som er yderst velskrevne, består af en analyse af en film om et hemmeligt broderskab i Sydafrika samt en overvejelse om det forargende i Johannesevangeliet, og hvorfor vi ikke i højere grad beskæftiger os mere med det, der fra en nutidig synsvinkel må vække anstød i de gamle tekster. Ikke just kernestof i den johannæiske eksegese, men selvom jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg skal bruge dem til, er de sammen med de øvrige kapitler i bogen med til at skabe et samlet indtryk af en mangfoldighed af måder at læse og bruge Johannesevangeliet på. Ikke mindst er det skønt og inspirerende at opdage, at alt bestemt ikke er ved det gamle, når det gælder den nytestamentlige forskning.

Hvad er sandhed. Nye læsninger af Johannesevangeliet.
Gitte Buch-Hansen og Christina Petterson (red.)
Alfa 2009
188 sider, 228 kr.