Det Gamle Testamente mellem teologi og historie

En enestående mulighed for at få indblik i den videnskabelige udvikling inden for faget Gammel Testamente – og selvom bogen ikke tager hele historien med, er det bestemt ikke kedelig læsning

I bogen opridser Niels Peter Lemche baggrunden for de seneste 20-30 års udvikling inden for faget Gammel Testamente, sådan som han ser den. Hovedvægten lægges i den forbindelse på opgøret med den historisk-kritiske tilgang til teksterne, og hvilke veje denne udvikling har givet os at gå videre ad. Det er en fornøjelse at læse bogen. Forfatteren øser gennem bogens tre dele plus dertilhørende prolegomena og appendiks af sin store viden inden for det fag, som i gennem årtier har været hans. Og samtidig tager han sig tid til en række velvalgte afstikkere fra hovedvejen. Selvom det nødvendigvis må være et lynridt, vi bliver taget med på, er der i ”Det Gamle Testamente mellem teologi og historie” mulighed for at blive klogere på de landvindinger, Niels Peter Lemche og en række såvel danske som internationale forskere, kaldet minimalisterne, har været med til at tilvejebringe.

Hvordan skal man forstå de gamle tekster
De fleste, der læser skabelsesberetningen i begyndelse af Det Gamle Testamente, vil være enige om, at man ikke kan bruge den som en opskriftsbog til at forstå, hvorfor solen står op om morgenen, eller hvem elefanten, kænguruen og søpapegøjen kan takke for deres navne. Men derimod opridses gennem beskrivelsen af verdens tilblivelse en bestemt opfattelse af verden. Som et forståelsesudkast til den verden, forfatterne lever i, og måske også til den verden vi lever i, giver den mening, men at forstå den som en opskriftsbog til verdens tilblivelse er en misforståelse. Som at læse en kageopskrift som om det var et digt, eller et digt som om det var en akademisk afhandling. Opnormerer man denne forståelse til at gælde hele det Gamle Testamente, har man et – ganske vist noget forenklet – fingerpeg til at forstå, hvad minimalisterne står for.  

Landvindinger og problemer
Opgøret med den historisk-kritiske tilgang er i dag ikke til at komme uden om. Men opgøret skal ifølge Lemche ikke forstås som en underkendelse af metodens resultater. Tværtimod. Niels Peter Lemche bidrager her i bogen til, at ingen herefter med skam i livet vil kunne fnise af den historisk-kritiske metode uden samtidig at give den et anerkendende nik med på vejen. Dens spørgen til virkeligheden bag teksterne har nemlig i høj grad noget for sig. Imidlertid rejste metoden efterhånden flere spørgsmål, end den gav svar, og derfor blev det oplagt at justere tilgangen. Forfatteren forsvarer i bogen, hvad han kalder, en kritisk tilgang til GT, men lader en række alternative og betydningsfulde tilgange ligge. Den insisterende søgen efter en historisk virkelighed bag teksterne er i Niels Peter Lemches version afløst af en bredere kritisk interesse, hvor de historiske spørgsmål stadigt har deres væsentlige plads, men hvor præmisserne for den kritiske spørgen er andre. Vigtigst af alt er de bedre sikret mod de logiske fejlslutninger, som den historisk-kritiske metode var præget af i form af en logisk fejlslutning, ikke mindst i kraft af at det ofte er blevet accepteret at lade den gammeltestamentlige tekst bekræfte sig selv.

Hvornår og hvem
Det er en kontroversiel position, vi er vidne til i bogen. Udgangspunktet er minimalistisk og dermed skeptisk, når det gælder GT’s værdi som kilde til en historisk virkelighed bag ved teksten. Herfra betragtes GT som en jødisk tekstsamling, hvis tekster for de langt de flestes vedkommende stammer fra 4. århundrede eller senere (den hellenistiske tidsalder). Skriftsamlingen, som vi kender den i dag, er ifølge Niels Peter Lemche næppe opstået før tiden efter Kristi fødsel. Hvad angår GT’s forfattere, er de svære at identificere. Men Niels Peter Lemche betragter det som sandsynligt at vi har at gøre med gudsfrygtige og veluddannede jøder, der befandt sig i et samfund på vej mod monoteisme, som derfor så sig i kraftig opposition til andre måder at betragte Gud på. Deres religion var ikke enestående, men måske nok mere radikal end de omkringværende religioner.

Indledning til folk med forkundskaber
Der er meget andet at sige om Det Gamle Testamente end det, der opridses i ”Det Gamle Testamente mellem historie og teologi”. Forskere er meget uenige om dateringen af både affattelsen af de enkelte tekster og samlingen til den bog, vi kender som Det Gamle Testamente. Mens igen andre forskere ikke beskæftiger sig med dateringsproblematikken som sådan, men derimod lægger vægt på teksterne som litteratur. Med sit tendentiøse blik egner bogen sig i mine øjne ikke som en generel introduktion til faget Gammel Testamente. Til gengæld giver den en unik statusoversigt over den minimalistiske tilgang til skrifterne. Og derfor skal den her anbefales på det varmeste som et enestående forsøg på at beskrive opgøret med den historisk-kritiske tilgang og dernæst at udstikke en af de mange mulige veje videre i forskningen af de gammeltestamentlige skrifter.

En indledning til Det Gamle Testamente hedder det om bogen i forordet. Selvom den definition står til diskussion, er ”Det Gamle Testamente mellem teologi og historie” en enestående mulighed for at få et indblik i de seneste 50 års videnskabelige udvikling inden for faget set med Lemches minimalistiske briller – og det er ikke kedelig læsning!

Det Gamle Testamente mellem teologi og historie
Anis 2008
408 sider, 389 kr.