image
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap

Facebook

Gudstjenestens forløb

Herunder vil du kunne se hvordan gudstjenestens gang er i Præstevang Kirke ved en almindelig højmesse kl. 10.00.

I Indledning:

Klokkeringning - bedeslag

Indgang (Præludium)
Hvorunder eventuelle dåbsbørn bæres ind i kirken medens menigheden rejser sig.

Indgangsbøn

Indgangssalme (1. salme)

Salutation:
Præst: Herren være med Jer!
Menighed: Og Herre være med dig!

Indledningskollekt:
Præst: Lad os alle bede! (Herefter beder præsten dagens kollekt, som varierer fra søndag til søndag)
Menighed: Amen!

Læsning fra det gamle testamente:
Menigheden rejser sig under læsningen.

Salme mellem læsningerne (2. salme)

II Ordet:

Læsning fra Det nye Testamente epistel eller lekte:
Menigheden rejser sig under læsningen og bliver stående under:

Trosbekendelsen:
Præst: Lad os bekende vor kristne tro!
Alle synger med kor- og orgelledsagelse:
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen, amen, amen.

Salme før prædiken eller evt. dåb (3. salme):
I forbindelse med dåb synges en salme før og efter dåben, hvor den sidste salme gør det ud for salmen før prædikenen.

Evangelielæsning:
Præst: Dette hellige evengelium skriver evangelisten ...
Menigheden (Rejser sig og svarer): Gud være lovet for sit glædelige budskab.
Præst: (læser dagens evangelietekst)

Prædiken

Lovprisning

Kirkebøn, kirkebønnen kan i stedet bedes efter 4. salme fra alteret.

Apostolsk velsignelse:
(hvorunder menigheden står op)
Præst: Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde
og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab være med os alle!
Amen.

Salme efter prædikenen (4. salme)

III Nadver:

Nadverbøn:
Præst: Opløft jeres hjerter til Herren!
Lad os prise hans navn!
Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige,
ved Jesus Kristus, vor Herre.
Du skabte himlen og hele dens hær,
jorden og alt som er derpå.
Liv og ånde giver du os,
mætter os daglig af din fylde.
Derfor vil vi med hele din menighed
på jorden og i himlen,
i kor med alle engle,
synge sin herligheds lovsang:

Menigheden (synger):
Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige.
Himlen og jorden er fuld af din herlighed.
Hosianna i det højeste!

Præsten: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.

Menigheden (synger):
Hosianna i det højeste!

O, du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra al trøst begynder;
miskundelig
forbarm du dig!

Præst: Opstandne Herre og frelser ...

Fadervor:
(Bedes af præst og menighed i fællesskab, men udelades hvis der har været dåb).

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Indstiftelsesord:
(læses af præsten, medens menigheden rejser sig)

Uddeling:
(Efter indstiftelsesordene går altergæsterne op til alteret og knæler ved alterbordet, hvor brød og vin uddeles bordvis).

Under uddeling synges 5. salme, efter sidste bord synges sidste vers af 5. salme

IV Afslutning:

Den aronitiske velsignelse:
Præst: Modtag Herrens velsignelse.
(menigheden rejser sig)

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sig ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Menighed: Amen, amen, amen.

Udgangssalme (5. salme)

Udgangsbøn

Udgang (postludium):
Herunder bliver menigheden siddende indtil evt. dåbsbørn føres ud.  

 

Opdateret  10-06-2011 /  af  sitecore\admin