Kyndelmisse

Kyndelmisse

31. januar 2008 

Kyndelmisse blev afskaffet som officiel helligdag i Danmark for over 200 år siden, men i de senere år er mange kirker igen begyndt at markere dagen. Der knytter sig flere historier og forskellige traditioner til netop denne dag

Jesusbarnet
Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Kyndelmisse stammer fra den tidlige kristne kirke, hvor man fejrede Marias renselse og Jesus’ fremstilling i templet. Ved kyndelmisse er der gået fyrre dage, siden Jesus blev født. Det var derfor tid til, at hans mor, Jomfru Maria, skulle fremstilles i templet, så hun kunne gennemleve den traditionelle renselse. Lukasevangeliet beretter, hvordan Simeon i templet tager det lille Jesusbarn i sine arme og siger: ”For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk; Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.”(Lukasevangeliet 2, 30-32). På Jesus’ tid var en kvinde uren efter en fødsel og måtte først betræde de hellige steder disse fyrre dage efter forløsningen. Efter den rituelle renselse kunne hun igen komme i synagogen. Mange år efter fremstillingen i templet sagde Jesus om sig selv: ”Jeg er verdens lys”, og det er i grunden derfor, vi fejrer kyndelmisse.

En lysfest
I dag fejrer katolikker verden over også kyndelmisse. Heller ikke her er dagen en helligdag længere, men fejres på en almindelig søndag. Kyndelmissen fejres med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året. Enkelte private lys finder også vej til den særlige kyndelmisse-velsignelse. Dem er der efter sigende særligt held ved.

De hårde vintre
I den folkelige tradition fejres kyndelmisse, fordi vi går mod lysere tider. Den 2. februar ligger lige mellem 1. november og 1. maj. I gamle dage blev den 1. november betragtet som den første vinterdag og 1. maj som den første forårsdag. Vi synger stadig om kyndelmissen. Mest kendt er nok Steen Steensen Blichers vintervise fra 1838: ”Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård, hvidt for

neden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven, som udi min abildgaard…” Det er et smukt, men også barskt vinterbillede fra en svunden tid, hvor vinteren vitterlig var værre end i dag, da Europa på det tidspunkt oplevede ”den lille istid”. Der var frost, sne og kulde i månedsvis hver vinter. Så når man endelig nåede til kyndelmisse, følte mange, at nu måtte der snart ske noget. Men ofte oplevede man bare, at vinteren blev værre. Det synger man også om i Blichers vise: ”…inderligt jeg længes, efter vår, men vinteren strenges, atter vinden om i nord….”.

Et håb i den mørke tid
Kyndelmisse var også en vigtig mærkedag i bondens kalender i gamle dage. Det var jo vinterens midtpunkt og derfor tid til at gennemgå lo og lader for at få styr på, hvordan det stod til med foderbeholdningen. Det var en usikker tid, hvor vejret var afgørende for familiens ve og vel den sidste del af vinteren. Derfor havde man behov for traditioner og ritualer, der kunne give håb. Oprindeligt begyndte aftenen med, at et nyt bål blev tændt med fyrtøj, altså ren ild. Det skete et stykke væk fra kirken, og når ilden var blevet velsignet, tændte hver enkelt familie deres lys ved bålet og gik i procession til kirken. Lysene var af stor værdi for familierne. De blev tændt, når det var tordenvejr, eller der var anden stor fare. For eksempel ved barselssenge, dødslejer eller alvorlig sygdom.

Overtro
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer blev pisket med ris for at sikre en god høst. Rituelle pløjninger skulle også sikre en god høst. Flæsk skulle spises for at forhindrer hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. Hvis det blæste så meget, at atten kællinger ikke kunne holde den nittende ved jorden, så ville foråret snart være på vej. Man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet på denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme.

Kyndelmisse i folkekirken
Rundt om i mange danske kirker er man begyndt at vende tilbage til traditionen med at festligholde kyndelmissedagen med en lysgudstjeneste. Nogle steder med tekstlæsninger, eksempelvis 7, en for hvert af lysene i den syvarmede lysestage. Andre steder spiser man varmende oksekødssuppe eller går fakkeloptog. Det bliver hverken hvidt eller koldt på kyndelmisse i år. Danmarks Meteorologiske Institut lover helt op til elleve grader. Alligevel har vi brug for en lysfest på dette tidspunkt, hvor vi minder hinanden om, at Jesus kom til os som lys og varme; det afspejler udbuddet af kyndelmissegudstjenester i hvert fald.


kilde: Folkekirken i København